Dit rengøringsudstyr skal også rengøres en gang imellem. Ellers kan du ikke forvente, at dit hjem bliver skinnende rent, når du gør rent.
En snavset moppe vil simpelthen genaflejre snavs eller bare flytte den rundt igen, hver gang du bruger den. En støvsuger, der ikke er helt ren indvendigt, fungerer ikke optimalt. En spand, der er beskidt, gør moppen beskidt og spreder skidt på gulvet. Alle disse ting gider vi ikke have.
Læs her, hvordan syv typer rengøringsudstyr skal gøres rent for at hjælpe dig med at få de bedste resultater med den mindste indsats.
Relateret: 11 effektive rengøringstips til en hurtig rengøring
Sådan gør du din støvsuger ren

En støvsuger er et fantastisk rengøringsudstyr, der fjerner næsten alt skidt og snavs på gulve og møbler. Men for at det skal fungere optimalt (og gerne se godt ud samtidigt, skal støvsugeren også gøres rent en gang imellem.
Det skal du bruge
- Brandvarmt vand
- Opvaskemiddel
- Opsprætterkniv eller en lille saks
- Duftolie eller vaskeduft (Valgfrit)
Sådan gør du
- Tøm eller smid posen ud/Tøm den genanvendelige beholder
Hvis du bruger støvsuger med pose, skal du sørge for at posen aldrig bliver for fyldt. Hvis posen er for fyldt, vil din støvsuger ikke fungere optimalt. Så tøm den, hvis posen er i god stand nok til at kunne genbruges, ellers så smid den ud, hvis den er helt fyldt op.
Hvis du har en poseløs støvsuger, skal du tømme beholderen. - Rengør mundstykket
Der findes støvsugere med selvrensende mundstykker. Men det er ikke alle, der ejer disse endnu.
Støvsugeres mundstykker har hjul, hvor hår og skidt hurtigt kan samle sig. Samme samler sig hurtigt i børsten i mundstykket. Fjern hår og skidt fra disse ved brug af en opsprætterkniv eller en lille saks. - Rengør filteret
Støvsugerfilteret har den funktion at holde fint støv væk fra støvsugerens motor. Støv, der ikke bliver holdt tilbage af støvsugerens pose eller beholder, ender hurtigt op i filteret. Og hvis filteret er fyldt med støv, kan støvsugeren ikke suge optimalt. Rengør derfor din støvsugerfilter regelmæssigt. Gerne mindst én gang om ugen.
Hvis du vil have en støvsuger, der dufter godt, kan du med fordel dryppe et par dråber duftolie i filtret. Vores favorit er en vaskeduft lavet af danske Care ny Natur. Vaskeduften kan også bruges til støvsugeren, gulvvask og meget andet.
Sådan gør du dine moppeklude og moppegarn rene
Fladmopper, moppegarn og andre former for mopper er super rengøringsudstyr til at vaske skidt af på gulve, der bliver efterladt skinnende rene.. Disse slags rengøringsudstyr har også brug at blive gjort rene tit. Misfarvning er ikke det største problem, men hvis hvis fladmopper eller moppegarn er fyldt med snavs og jord, kan de ikke rengøre dine gulve optimalt.
Det skal du bruge
- En god vaskemiddel
- Klorin eller Rodalon
- Kogende varmt vand
- Stor spand eller håndvask
- Vaskemaskine
Sådan gør du
- Rengør aftagelige moppeklude og moppehoveder
Fyld en vaskemaskine op med håndklæder, rengøringsklude og lignende og tag de aftagelige moppeklude eller moppehoveder og vask dem i 90 grader med en god vaskemiddel.
Hvis hele vasketøjet er hvidt, kan du bruge vaskepulver og -middel til hvidt vasketøj. Put ikke moppekluden eller moppehovedet i en tørretumbler; hæng den til tørre i stedet for. Sørg derefter for at den er helt tør, inden du lægger den på dens plads igen. - Rengør ikke-aftagelige moppegarn
Brug moppens spand eller en håndvask og fyld den op med kogende vand. Bland 4-5 liter kogende vand med noget god vaskemiddel. Hvis moppegarnet lugter grimt, kan du hælde noget Klorin eller Rodalon med i blandingen.
Lad moppegarnet blødgøres i det varme vand mindst et kvarter, før du tager den op og vasker blandingen af med varmt og rindende vand.
Lad moppegarnet tørre hængende et sted, hvor den kan dryppe. Lad den tørre helt, inden du lægger den på plads.
Sådan gør du dine fejekoste og fejebakker rene
Fejekoste er gode rengøringsudstyrsalternativer for støvsugere. Du sparer strøm og dermed penge ved at bruge dem i stedet for deres strømslugende alternativer.
Men som alt andet rengøringsudstyr skal fejekoste og fejebakker rengøres. Især hvis du vil gøre en ekstra indsat for miljøet og lade være med at udskifte dem for tit.
Det skal du bruge
- Opvaskemiddel
- Klorin eller Rodalon
- Varmt vand
- Stor spand eller håndvask
Sådan gør du
- Fjern hår, støv, snavs og sand fra fejekostens hår
Brug dine hænder til at fjerne håret, støvet og snavset, der sidder fast på fejekostens hår.
Derefter skal du slå fejekosten hård på noget hårdt overflade for at fjerne sand, der sidder fast dybt i den. - Vask fejekosten
Fyld en spand eller en håndvask med varmt vand og hæld noget opvaskemiddel i. Hvis du bruger din fejekost et sted, der kan være ikke-sanitært for eksempel badeværelset, kan du putte noget Klorin eller Rodalin med i blandingen.
Hvis fejekostens hår er lavet af plastik, kan du lade den blødgøres i ca. 30 minutter. Men hvis det er lavet af naturligt hår, skal du lade den stå i vandet højst 15 minutter.
Derefter skal du rense fejekosten i rindende vand og fjerne blandingen fra den. Lad den tørre helt udenfor, gerne i direkte solskin, hvis der er varmt udenfor. - Vask fejebakken
Mens fejekosten blødgøres, kan du med fordel vaske din fejebakke. Vask den som den var en del af din opvask; i rindende varmt vand med noget opvaskemiddel. Brug ikke kogende vand, da det kan ødelægge plastikken, så du får en deformeret fejebakke i stedet for.
Tør den derefter med noget køkkenrulle.
Sådan gør du dine vaskesvampe og -børster rene
Køkkenartikler og artikler, som vi bruger til at spise med, skal have meget rene rengøringsudstyr. Af disse rengøringsudstyr bruger vi tit vaskesvampe og -børster. Det er af vigtigste prioritet at disse bliver vasket tit og ordentligt.
Det skal du bruge
- Klorin eller Rodalon
- Varmt vand
- Spand eller håndvask
Sådan gør du
- Vask dine vaskesvampe og -børster efter hvert brug
Hver evig eneste gang efter du har brugt dine vaskesvampe og -børster, skal du vaske dem med rindende varmt vand. Lad vandet køre, indtil det når dets varmeste punkt, og lad vandet køre over dine vaskesvampe og -børster. Lad dem tørre godt et sted, hvor de ikke rører andet rengøringsudstyr eller noget andet. - Desinficer dem hver uge
Dine vaskesvampe og -børster kan nemt samle sundhedsskadelige bakterier. Hvis de lugter grimt, lidt ligesom ildelugtende afløb, skal du smide dem ud med det samme, da det er tegn på, at de er fyldt med bakterier.
For at undgå udvikling af bakterier, skal du desinficere dem mindst én gang om ugen.
Det gør du ved at blande 4-5 liter varmt vand med noget Klorin eller Rodalon og blødgøre dine vaskesvampe og -børsteri 5 til 10 minutter. Skyl dem derefter med noget rindende varmt vand og lad dem tørre.
Hvis du har vaskebørster med træ i stedet for plastisk, skal du ikke lade træet røre ved blandingen med varmt vand, da det kan ødelægge træet.
Sådan gør du din afstøver ren
Afstøvere er fantastiske rengøringsudstyr, der gør det nemmere for os alle sammen, når vi skal støve af i vores huse. Selv disse elegante rengøringsudstyr har brug for at blive gjort rene. Faktisk ofte.
Det skal du bruge
- Opvaskemiddel
- Varmt vand
- Spand eller håndvask
Sådan gør du
- Fjern støv fra afstøveren
Tag afstøveren med udenfor og ryst den godt i mindst et minut, hver gang du har brugt den. Du kan også for større effekt slå den mod noget hårdt. - Fjern støv, der sidder fast
Hvis afstøveren ser snavset ud eller ikke optager støv så godt som den gjorde engang, skal du blande en opløsning af varmt vand og en smule opvaskemiddel. Skyl afstøveren igennem blandingen i flere minutter. Skyl med varmt vand bagefter.Klem forsigtigt overskydende vand ud og hæng til dryptørre.
Skal du have hjælp med at gøre dit rengøringsudstyr rent?
Det kan vi hjælpe dig med uden problemer! Rengøre rengøringsudstyr, støvsuge og vaske gulv, støve alt af, pudse vinduer indvendigt, gøre dit køleskab rent og meget mere. Alle disse ting gør vi gerne for dig via vores Fuld Service-ydelse. Kontakt os i dag og tag en god snak med os!